Nu hvor min blog er blevet præsenteret, kan vi endelig gå i gang!
Det første projekt jeg vil vise jer er, hvordan man kan genbruge gamle marmeladeglas.
Selvfølgelig kan man genbruge dem ved at smide dem i glascontaineren, men hvis du kigger med her, vil jeg vise dig, hvordan man laver dem om til nogle superseje lysestager:
De her lysestager er lavet i "indian style", men man kan helt selv bestemme, hvordan de skal se ud. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Det skal du bruge:
- et eller flere gamle marmelade/tomatsovs/mayonaiseglas - i alle slags former!
- vinduesmaling
- glasmaling
Sådan gør du:
- Først skal du vaske dit glas meget grundigt - det er ikke nok med vand!
- Når dit glas er helt tørt, skal du male glasset indvendigt med glasmaling, fordi det giver en sejere effekt.
- Så skal den i ovnen - kig på bagsiden af glasmalingen for at finde ud af tid og temperatur.
- Selvom der på billedet bliver lavet mønster med vinduesmaling først, skal du først gøre det til sidst, altså efter glasset har været i ovnen. Du bestemmer selv mønster, men det er en god ide at bruge vinduesmalingen som en slags kanter. Som vist på billedet giver det en god effekt, hvis man prikker vinduesmalingen på.
Så skulle dine nye lysestager gerne være klar til brug!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar